Priser og betaling

Priser

Ophold på enkeltværelse

Et langt ophold (12 uger eller længere): 1.700 kr. pr. uge. 6 og 7 ugers kursus: 2.000 kr. pr. uge

Ophold på deleværelse

Da vi også råder over en del store værelser i to etager, har du mulighed for at bo sammen med en værelseskammerat. Priserne er da: Langt ophold (12 uger eller længere): 1.300 kr pr. uge pr. person 6 ugers kursus: 1.600 kr. pr uge pr. person. Det er kun muligt at få deleværelses-pris, hvis vi finder en du kan dele værelse med.


Alle vores værelser har eget bad og toilet. Priserne omfatter kost, logi, undervisning og materialer til brug i undervisningen samt udflugter. Eneste udgift er tøjvask, der koster 20 kr. pr. vask inkl. vaskepulver, samt tørretumbler, som koster ca. 10 kr. Hvis du ønsker at have dine børn med på højskole, bedes du kontakte os vedr. de aktuelle priser.

Betaling

Betalingen følger vores modulopbygning: Året består af i alt syv moduler à seks eller syv ugers varighed. Du tilmelder dig således ét eller flere moduler ad gangen. Der betales forud for hvert modul - seks uger før modulets start.

Depositum

Når du tilmelder dig ét af vores hold, modtager du i løbet af nogle dage en betalingsopkrævning. Her vil du se, at du skal starte med at betale et depositum på pt. 2.000 kr. Først når du har betalt depositum, er din tilmelding gældende. Depositum dækker endvidere nøgle, vaskekort samt eventuel slutrengøring og andet, der skal betales for efter afrejse. Depositum tilbagebetales to til tre uger efter, at du er rejst fra højskolen, når vi har modtaget nøgle og vaskekort og dit værelse er rengjort. Pengene bliver overført til din konto, så det er vigtigt, at du oplyser dit kontonummer på tilmeldingsskemaet.

Betalingsoplysninger

Betaling overføres til vores konto i Vestjysk Bank: Reg. nr. 7604. Kontonr. 1303215. Ved betaling fra udlandet skal følgende oplysninger anvendes: IBAN: DK3276040001303215 SWIFT: VEHODK22 Bankens navn: Vestjysk Bank

Afbud

Hvis du fortryder din tilmelding, kan du melde afbud indtil fire uger før holdstart. Her vil du få dit depositum retur, fratrukket 500 kr. i administrationsgebyr. Hvis du melder afbud senere end fire uger før kursusstart, returneres depositum ikke.

Afbrydelse af ophold

Ved langt ophold (minimum 12 uger) er der 4 ugers prøvetid. Hvis du benytter dig af prøvetiden, skal du være opmærksom på, at din ugepris vil være 2000 kr. (altså svarende til prisen for 6 og 7 ugers opholdene).
Ved 6 og 7 ugers ophold er der ingen prøvetid, så hvis du afbryder kurset før tid, får du ikke refunderet din betaling. Hvis du vil være sikker på, at højskolelivet er noget for dig, inden du tilmelder dig, anbefaler vi dig at besøge højskolen og få en rundvisning og en snak med os. Du er altid velkommen på besøg.

Afbestillingsforsikring

Din egen forsikring inkluderer muligvis en afbestillingsforsikring. Ring derfor gerne til dit eget forsikringsselskab og forhør dig, om du allerede har en afbestillingsforsikring, der indbefatter højskoleophold.
Det er også muligt via bl.a. Europæiske Rejseforsikring og Gauda at tegne en afbestillingsforsikring til et højskolekursus. Forsikringen dækker, hvis man ikke kan komme afsted på højskolekurset. Det er en betingelse, at forsikringen er tegnet FØR, man tilmelder sig højskoleopholdet.

IMG_0728
PJJ-07390
_dsc5037
morgengymnastik

Vil du gerne vide mere om Højskolen Skærgården?

Du er altid velkommen til at kontakte os for nærmere info