Til tidligere elever

Arrangementer for tidligere elever

De særlige arrangementer for tidligere elever er en mulighed for at bevare tilknytningen til højskolen, medarbejdere og de elever du gik på hold med.

Opfølgningsdag

Lørdag d. 3. marts 2018

Opfølgningsdag

Når man vender hjem efter et højskoleophold er det vores erfaring, at der efter et stykke tid kan opstå en periode, hvor det bliver sværere at holde fast i de gode vaner. Derfor afholder vi nogle gange om året opfølgningsdage på højskolen, hvor vi genopfrisker viden og værktøjer og giver rum til at dele erfaringer.

I marts og oktober 2018 er der mulighed for at mødes med andre tidligere kursister og arbejde med, hvordan det er at vende hjem og med at fastholde nye vaner og motivationen.

Klaus Olsen står for opfølgningsdagen.

Prisen er 250 kr. og omfatter undervisning, frokost, kaffe og aftensmad. Hvis du er medlem af skolekredsen er prisen 200 kr. Det kan betales via mobile pay på 30 36 43 90 eller overføres til Vestjysk Bank på 7604-1303215.

Vi kan desværre ikke tilbyde overnatning til de som kommer langvejs fra, men kan henvise til www.soviherning.dk, hvor der er forskellige indkvarteringsmuligheder.

Tilmelding til anne@hjsk.dk. Deadline for tilmelding er 19. februar og 15. oktober 2018.

Vi glæder os til at se jer igen !

Gensynsdag

Lørdag d. 2. juni 2018

Gensynsdag

Hvert år er der mulighed for at mødes med de gamle højskolevenner og gense højskolen til en festlig middag. Dagen foregår i juni, hvor vejret forhåbentlig er med os. Vi håber at se rigtig mange til en hyggelig dag og en festlig aften.