Mit ophold på Skærgården

Søndag eftermiddag den 8. januar 2012 ankom jeg til Skærgården med min cykel og oppakning og spændte forventninger. Jeg skulle være elev i 12 uger på Trivselslinjen.Jeg fik en nøgle og tjekkede ind i Hus C, mens mørket allerede var ved at falde på. Kl. 18 skulle jeg ned i spisesalen og have mad og se det første glimt af de andre.

Jeg forestillede mig et højskoleophold med en masse træning i gymnastiksalen og ude i det fri. Og jeg glædede mig til at synge hver morgen i bedste højskoletradition – det var mit første højskoleophold, selv om jeg havde haft lyst til det, siden jeg var ung.

For mig var undervisningen også vigtig, jeg havde jo meldt mig til Trivselslinjen, så jeg havde en forestilling om, at der ville være plads til fælles refleksion over livets udfordringer. Men selv om jeg havde set på hjemmesiden, at der var fag som ”Eksistens” og ”Livskundskab”, så havde jeg kun en vag idé om, hvordan det ville blive.

Skolen har tre linjer: Unge, livsstil og trivsel. Den første dag blev vi præsenteret for hinanden og spurgt, hvorfor vi havde besluttet os for et ophold på Skærgården. Livsstilsfolket syntes at være de fleste, og de havde klare, målbare mål om, hvor mange kilo om ugen, de ønskede at tabe sig. De fleste af de unge skulle også tabe sig, men ville samtidig få støtte og vejledning til at komme videre med uddannelse og job.

Vi, der havde valgt Trivselslinjen, var mindre konkrete og havde ikke målbare mål med opholdet. Vi havde måske haft stress, nogle havde haft en depression, også ville de fleste af os også gerne i form og tabe 10-15 kg, hvis det kunne lade sig gøre. Det var også min melding. På alle tre linjer var der desuden mange, der kæmpe de med sygdomme, sorger, ensomhed, træthed eller ”bare” lavt selvværd.