Velkommen til Skærgårdens Højskoleaftener
I løbet af året afholder vi en række åbne arrangementer, hvor alle er velkomne.
Det er vores ønske og håb, at højskolen på den måde kan være mødested for alle, der har lyst til at opleve det gode fællesskab, vores sunde køkken, spændende foredrag og ikke mindst den gode samtale om vedkommende emner.
Først og fremmest handler det om vores højskoleaftner, som består af aftensmad, foredrag og diskussion over kaffen. Men der er også mulighed for at deltage i højskolens årsmøde i begyndelsen af september måned.
Du kan se det aktuelle halvårsprogram herunder.
Hvis I er en klub eller en gruppe mennesker, som ønsker at besøge højskolen og høre om vores arbejde med trivsel og livsstil, arrangerer vi gerne en højskoleaften specielt for jer. Ring eller skriv og aftal nærmere med forstander Vibeke Lundbo på:
vibeke@familiehojskolen.dk eller på 30 60 39 40.
Aftenerne starter normalt med spisning kl. 18 og foredrag kl. 18.45, med mindre andet er angivet under arrangementet. Efter foredraget er der kaffe og hygge indtil vi slutter ca kl. 21.00.
Priser
Pris for aftensmad, foredrag og kaffe er 125 kr. Pris for foredrag og kaffe er 75 kr.
Pris for medlemmer af skolekredsen*:
Aftensmad, foredrag og kaffe 100 kr. Pris for foredrag og kaffe 50 kr.
*Medlemskab af skolekredsen koster 100 kr. om året og giver gratis adgang til årsmøde med spisning og foredrag. Læs mere - klik her.
Tilmeld dig
Udfyld formularen og betal via Mobilepay eller bankoverførsel.
Mobile Pay 30 36 43 90
Vestjysk Bank reg.nr.: 7604 kontonr.: 1303215