Højskoleaftener

Velkommen til Skærgårdens Højskoleaftener

I løbet af året afholder vi en række åbne arrangementer, hvor alle er velkomne.

Det er vores ønske og håb, at højskolen på den måde kan være mødested for alle, der har lyst til at opleve det gode fællesskab, vores sunde køkken, spændende foredrag og ikke mindst den gode samtale om vedkommende emner.

Først og fremmest handler det om vores højskoleaftner, som består af aftensmad, foredrag og diskussion over kaffen. Men der er også mulighed for at deltage i højskolens årsmøde i begyndelsen af september måned.

Du kan se det aktuelle halvårsprogram herunder.

Hvis I er en klub eller en gruppe mennesker, som ønsker at besøge højskolen og høre om vores arbejde med trivsel og livsstil, arrangerer vi gerne en højskoleaften specielt for jer. Ring eller skriv og aftal nærmere med forstander Vibeke Lundbo på:
vibeke@familiehojskolen.dk eller på 30 60 39 40.

Aftenerne starter normalt med spisning kl. 18 og foredrag kl. 18.45, med mindre andet er angivet under arrangementet. Efter foredraget er der kaffe og hygge.

Priser
Pris for aftensmad, foredrag og kaffe er som regel 125 kr. Pris for foredrag og kaffe er 75 kr. Evt. andre priser vil fremgå under arrangementet.

Pris for medlemmer af skolekredsen*:
Aftensmad, foredrag og kaffe er som regel 100 kr. Pris for foredrag og kaffe 50 kr. Evt. andre priser vil fremgå under arrangementet.

*Medlemskab af skolekredsen koster 100 kr. om året og giver gratis adgang til årsmøde med spisning og foredrag. Læs mere - klik her.

Tilmeld dig

Udfyld formularen og betal via Mobilepay eller bankoverførsel.

Mobile Pay 30 36 43 90
Vestjysk Bank reg.nr.: 7604 kontonr.: 1303215

Tilmelding til højskoleaften

Invalid Email
Invalid Number

Højskoleaftener

Højskoleaften i julens tegn

Torsdag d. 13. december 2018

Højskoleaften i julens tegn. Vi får besøg af Kirstine Holm Jensen fra Tekstilmuseet, der vil fortælle om juletraditioner, og vi skal synge en masse gode julesange.

Pris for aftensmad, foredrag og kaffe er 125 kr. 

Pris for medlemmer af skolekredsen 100 kr.

HUSK tilmelding via ovenstående formular eller på mail til kontoret@hjsk.dk

Syng, spis og snak

Torsdag d. 24. januar 2019

Vi genoptager succes’en med at lave højskoleaftener, der har fokus på det gode samvær.

Aftenen foregår i spisesalen, og veksler mellem gode madoplevelser, spændende samtaler og en gæst, der introducerer de sange, vi skal synge i løbet af aftenen.

Denne aften får vi besøg af skuespiller og tidligere teaterleder på Team Teatret, Mikael Helmuth. Mikael Helmuth er tredje generation i rækken af Helmuth’er (Osvald og Frits) og har medvirket til at fjerde generation nu også står på scenen, nemlig i form af sønnen Christoffer Helmuth, der også er skuespiller og bl.a. medvirkede i Anonyme Sexister for et par år siden.

Mikael Helmuth arbejder i dag både som skuespiller og instruktør, og han er et kendt ansigt på højskolen, hvor han har holdt foredrag, har undervist og ikke mindst tidligere været gæstevært i forbindelse med højskolens marathonsang på årets længste dag, 21. juni. Mikael Helmuth trækker på et stort repertoire af historier fra et farverigt liv.

Normalpris 125 kr.

Pris for medlemmer af skolekredsen 100 kr.

HUSK tilmelding via ovenstående formular eller på mail til kontoret@hjsk.dk

Foredrag om Athos v/Leo Schmidt

Torsdag d. 7. februar 2019

Foredraget handler om munkenes liv i den lukkede verden på Athos i Ægæerhavet, som er en munkerepublik med det hellige bjerg Athos. Det er den græsk ortodokse kirkes hovedsæde. Et selvstændigt område, men dog en del af Grækenland. Her lever mere end 2000 munke et asketisk og tilbagetrukket liv i bøn og meditation. Athos er lukket land for kvinder og omgærdet med en del mystik. Begrebet turist eksisterer ikke her. Kun pilgrimme har mulighed for at få adgang, og man skal ansøge om visum.
Foredraget tager tilhørerne med på en flere dage lang og begivenhedsrig pilgrimsrejse i munkenes lukkede verden. Opholdet giver et godt indblik i ortodoks tro - interessant, når det at være græker og ortodoks siges at være det samme. Munkenes kost og høje gennemsnitsalder har gjort deres levevis ekstra interessant. Her er kræft en stort set ukendt sygdom. Mange munke opnår en høj alder, så på Athos kan der hentes inspiration til sund og livsforlængende kost.
Foredraget giver næring til tanken og skærpet appetit på viden, så tilhørerne har noget med, når de tager hjem. Foredraget er levende fortalt og illustreres med smukke billeder.

Normalpris 125 kr.

Pris for medlemmer af skolekredsen 100 kr.

HUSK tilmelding via ovenstående formular eller på mail til kontoret@hjsk.dk

Film og samtale med instruktøren

Torsdag d. 21. februar 2019

Vi får besøg af Stig Guldberg, som har produceret og instrueret filmen ”De Originale”. Stig viser filmen, som varer ca. en time og vil efterfølgende fortælle om det specielle forløb med at lave filmen. ”De originale” handler om forfatteren Lars Morell og hans tre venner, Boje, Anders og Veigaard er fælles om at være ude af sync med tiden og det omgivende samfund - og en gang imellem også med sig selv og hinanden. De blæser på tidens gængse normer og hvad andre måtte mene om dem. Og så tiltrækkes de af det skæve, af kaos og det veloplagte vanvid hos hinanden. 'De originale' er blevet til over hele syv år og følger vennerne gennem op- og nedture med vanskelige følelser. Det er et liv på kanten, mellem lyset og mørket, det muntre og det forfærdelige, orden og kaos. Hvad der udefra kunne ligne 'tabere' viser sig, når man kommer tættere på, at være elskelige originaler, der repræsenterer andre værdier end de herskende. For hvorfor er det flertallet, der skal bestemme hvad der er normalt? Stig Guldbergs film hylder venskabet på godt og ondt, og med sit skæve antihelte spørger den provokerende: Hvad kan vi lære af originalerne og hvad skulle vi stille op uden venskabet?
At Stig Guldberg overhovedet fik lov til at komme ind på livet af Lars Morell var et sammentræf af heldige tilfældigheder, og instruktøren fik selv stof til dybere refleksion over, hvad venskaber egentlig er for en størrelse. Det bliver der mulighed for at tale med Stig Guldberg om efter filmen.

Normalpris 125 kr.

Pris for medlemmer af skolekredsen 100 kr.

HUSK tilmelding via ovenstående formular eller på mail til kontoret@hjsk.dk

Gospelkoncert v/Henrik Tjagved

OBS: Tirsdag 5. marts 2019

Mærk det spirende forår i musikalsk selskab med gospelkoret Good Time, der byder på en koncert med swingende rytmer og fællesskab om glæden ved at synge. Korets repertoire strækker sig fra kendte gospel-traditionals over storslåede ballader til nyere rytmisk gospelmusik. Koret hedder "Good Time", fordi vi mennesker har det godt, når vi synger sammen. Sådan er det også til korprøverne, og på samme måde inviteres publikum til at deltage i nogle fællessange, hvor man ofte får rørt både stemme, krop og lattermuskler.
Koret har eksisteret siden 2007 under kyndig musikalsk ledelse af den erfarne gospelpianist Henrik Tjagvad, som også knytter et par ord til enkelte af sangene om deres baggrund eller temaer som glæde og håb, som vi gerne vil viderebringe.
Henrik Tjagvad er organist i Skarrild, Karstoft og Ilderhede kirker og pianist for flere af egnens kor og har en bred musikalsk erfaring fra korlivet og bands, teater og musicals m.m. Hvad der startede som en hobby i en alder af 6 år, er i dag en karriere i musikkens forunderlige verden, og korlederen værdsætter især det legende element i musikken og den måde, musikken kan knytte mennesker sammen på. Good Time består af omkring 30 sangere, hører til i Herning og samler sangglade folk fra hele oplandet.
NB: At synge i kor er stærkt vanedannende...

Normalpris 125 kr.

Pris for medlemmer af skolekredsen 100 kr.

HUSK tilmelding via ovenstående formular eller på mail til kontoret@hjsk.dk

Koncert med Ensemble MidtVest

Torsdag d. 21. marts 2019

Koncerten er en forsmag på ensemblets US/Canada TOUR 2019. Det vil bl.a. blive muligt at høre Clara Schumann, Carl Nielsen og Ernst Von Dohnanyi. Vi lægger op til en skøn aften med lækker, sund mad og spændende, smuk musik.

OBS: Prisen er ved dette arrangement 175 kr.

Pris for medlemmer af skolekredsen 150 kr.

HUSK tilmelding via ovenstående formular eller på mail til kontoret@hjsk.dk

Foredrag v/Sune Hansen

Torsdag d. 11. april 2019

For snart 3 år siden blev Sune Hansens og familiens liv brat forandret. Fra en travl og aktiv tilværelse som engageret lærer, ægtemand og far til tre mindre børn, foredragsholder om film og religion mm. røg Sune ned i et dybt, sodsort mørke af angst og tvangstanker om at skade mine børn.

Det blev begyndelsen på en lang rejse, som stadig er i gang. Det handler om at turde at se sit indre monster i øjnene, så man lærer at forholde sig til "ham" som en ven og ikke en fjende. Om at gå fra sammenbrud til gennembrud! Og om at rejse sig igen stærkere end før og bruge sine erfaringer til at leve lidt mindre på overfladen og lidt mere i dybden, både med sig selv og sine omgivelser.

Foredraget er langt fra en jammerhistorie om, hvor synd det er – tværtimod er det først og fremmest en historie til inspiration for os alle om, hvordan man kan arbejde med sine mørke sider, en historie, der kan være med til at skabe mere åbenhed og vise, at vi skal tale om det, der er tabuiseret. Og den serveres med en portion humor og selvironi og ledsages af et billedshow, der kan sætte gang i både eftertanke og lattermuskler.

Foredraget varer ca. 1½ time med efterfølgende samtale.
Læs mere på www.sunehansenforedrag.dk

Normalpris 125 kr.

Pris for medlemmer af skolekredsen 100 kr.

HUSK tilmelding via ovenstående formular eller på mail til kontoret@hjsk.dk

Syng, spis og snak

Torsdag d. 25. april 2019

Som en del af en landsdækkende kampagne, støttet af Norden Fonden, arrangerer vi på Skærgården en række SYNG, SPIS og SNAK aftener.

Her er der fokus på det gode samvær, sund og lækker mad og ikke mindst sangene, der bliver introduceret af forskellige gæsteværter.

Denne aften får vi besøg af musiker og sangskriver Rasmus Skov Borring, som til daglig arbejder i Højskolernes Hus, hvor han er med til at udbrede højskolesangen, bl.a. via Syng, Spis og Snak arrangementerne.

Vi starter i spisesalen kl. 18 med sange og aftensmad og kl. 19 rykker vi i foredragssalen. Aftenen slutter som altid med kaffe og kage.

Normalpris 125 kr.

Pris for medlemmer af skolekredsen 100 kr.

HUSK tilmelding via ovenstående formular eller på mail til kontoret@hjsk.dk

Koncert og livsfortælling med Rune Funch

Torsdag d. 9. maj 2019

En personlig livsfortælling i ord og musik – Rune Funch byder på en KONCERT MED FORTÆLLINGER, som bringer os på rejser både ud i verden og ind i det inderste af os selv. Fortællinger om vandring på Caminoen i Spanien, en tur igennem et Cherokee-indianerreservat i USA, til Egypten og mødet med engle i Himalayas bjerge, men også fortællinger om mobning i skolen, om det at miste og om at finde sin vej i livet. Rune deler sine personlige overvejelser om at finde sin egen vej og ikke den, som andre mener er den rigtige, og om hvordan man åbner for den indre kreative kilde.

Normalpris 125 kr.

Pris for medlemmer af skolekredsen 100 kr.

HUSK tilmelding via ovenstående formular eller på mail til kontoret@hjsk.dk

Vi arbejder på en fortælleaften.

Torsdag d. 23. maj 2019

Gensynsdag

Lørdag d. 15. juni 2019

Grundlovsmøde ved søen

OBS: Onsdag d. 5. juni 2019

Vi fejrer grundloven ved søbredden med taler, musik og hyggeligt samvær.

Maratonsang

OBS: Fredag d. 21. juni 2019

For tredje gang – i samarbejde med Gjellerup Kirkes aktivitetsudvalg og dermed nu som en tradition – synger vi på årets længste dag fra kl. 10-18. Sangene bliver introduceret af forskellige gæster i løbet af dagen, og man kan komme og gå som man har tid og lyst. Det er gratis at deltage, og det er muligt mod betaling at deltage i måltiderne på højskolen. Middagsmad, eftermiddagskaffe og aftensmad koster 100 kr. De enkelte måltider koster 50 kr. for den varme middagsmad, 25 kr. for eftermiddagskaffe og 50 kr. for aftensmad.

Skt. Hans Bål

OBS: Søndag d. 23. juni 2019

Vi fejrer Skt. Hans aften ved søen kl. 20. Der kan købes kaffe og kage samt øl og vand.

Andre arrangementer

Opfølgningsdag

Lørdag d. 9. marts 2019

Når man vender hjem efter et højskoleophold er det vores erfaring, at der efter et stykke tid kan opstå en periode, hvor det bliver sværere at holde fast i de gode vaner. Derfor afholder vi nogle gange om året opfølgningsdage på højskolen, hvor vi genopfrisker viden og værktøjer og giver rum til at dele erfaringer.

Klaus Olsen står for opfølgningsdagen.

Prisen er 250 kr. og omfatter undervisning, frokost, kaffe og aftensmad. Hvis du er medlem af skolekredsen koster dagen 200 kr. Det kan betales via mobile pay på 30 36 43 90 eller overføres til Vestjysk Bank på 7604-1303215.

Tilmelding til anne@hjsk.dk senest 10 dage inden opfølgningsdagen. 

Vi glæder os til at se jer igen !

Vil du gerne vide mere om Højskolen Skærgården?

Du er altid velkommen til at kontakte os for nærmere info