Vejledning og kontaktlærer

Afklar dine mål

Som elev får du tildelt en kontaktlærer, som du har mindst én ugentlig samtale med.
Der er tale om en vejledende samtale med en højskolelærer, som har en bred livserfaring og særlig viden på
forskellige områder.

Kom godt i mål

I samarbejde med din kontaktlærer arbejder du med at afklare dine mål, hvad enten de handler om personlig udvikling, videre uddannelsesforløb, jobmuligheder, miljøskifte eller hvad dine mål nu måtte være.

Vi bestræber os på at møde dig, hvor du er og hjælper dig med at udnytte dine ressourcer og nå dine mål – men det er dig, som skal lave forandringsarbejdet og tage de små og store skridt i den rigtige retning.

I forbindelse med afklaring af dine uddannelses- og erhvervsmuligheder er det i et vist omfang muligt at modtage opkvalificerende undervisning på VUC og/eller andre relevante institutioner. Kontakt os for at høre mere om mulighederne og lovgivningen på dette område.